Kom ud i naturen så ofte som muligt


Om det er sommer eller vinter, er det sundt for os mennesker at komme ud i naturen, der hvor vi stammer fra, for her er der fred og ro og tid til dig selv. De fleste af os lever et travlt liv, og det kræver meget af os, og derfor er det vigtigt, at vi også levner plads til, at vi kan slappe af og lade batterierne op. Natur er som terapi, siges det, og der er noget om snakken. Der sker i hvert fald noget positivt med os, når vi kommer ud under åben himmel, og hvor der er plads og tid til bare at være. I et højhastighedssamfund som Danmark, er der bud efter os alle steder fra, og det slider mere end man umiddelbart tror, og i og med at vi har verdens højeste pensionsalder, ja så skal vi jo holde længe, og derfor gælder det om et leve et godt liv, og træffe gode livsstilsvalg. Natur, bevægelse, sund kost og søvn er nogle gode valg.