Er du en af de mange danskere, der elsker at tage ud til en af vores mange kyster og lede efter rav? Er du efterhånden en habil ravjæger, men synes du ikke rigtigt, at den tid og de kræfter, som du bruger på din fritidsinteresse, udmønter sig i den helt store succes? Kommer der med andre ord ikke nok ravstykker med hjem i rygsækken? Så er det måske på tide at opgradere dit udstyr, så du forhåbentligt kan få det udbytte, som du ønsker dig. Med en ravlygte vil du med stor sandsynlighed kunne mærke en positiv effekt fra dag ét. Det skyldes, at det ultraviolette lys fra lygten vil lyse ravstykkerne op, så de bliver væsentligt lettere at få øje på. Rav befinder sig ofte i opskyl i vandkanten, og da det kan bestå af en masse småtterier, som fx træstykker, småsten, tang, muslinger etc., kan det være endog meget svært at skelne ravet fra dette. Det bliver meget nemmere med en ravlygte i hånden.