Der er nok en stor chance for, at du havde nogle Fede plakater på dit værelse, da du var ung, for det til at starte med var nogle, som dine forældre havde valgt til dig, men som du dannede din identitet, så vidste du godt, hvad der skulle hænge på væggen, som der en del af dine interessesfærer.
Du ønskede dig måske den slags plakater, eller du tog selv ud at købe dem for dine lommepenge, og med tiden blev det plakater, som du selv købte, for du havde fået sådan en obskur smag, at det var svært for dine forældre at finde de rette.
Det blev endda en kamp mellem jer venner, hvem der fik de fedeste plakater op at hænge; man sloges næsten om at få fat i dem først, og man byttede internt mellem dem.
Dog var man ikke så god til at passe på dem, så de falmede i solen, og man fik revet nogle hjørner af dem, der var sprøjtede klatter fra væsker på dem, og man satte dem bare op med tegnestifter.
Det er atter tid for fede plakater i hjemmet
Med tiden kunne man godt se, at der ikke var andet at gøre med de plakater end at smide dem ud eller brænde dem, og man havde da også lidt mistet interessen for dem.
Nu er man et voksent menneske, og det forventes lidt, at man indretter med nogle ting på væggene, som der er tilsvarende, hvordan man burde være som voksen.
Men malerier og anden kunst siger ikke en noget, og man har heller ikke råd til den slags.
Man ved faktisk godt, hvad man gade have hængende, og det er fede plakater.
Heldigvis er det jo ens eget hjem, og man vælger selv, hvad man vil hænge op derhjemme, og så må besøgende acceptere, at man er den slags person, som man er, man respekterer jo alligevel andre, når man er hjemme hos dem.
I sidste ende handler det jo om, at man selv er glad for at være i det hus, som man er i, og det har det noget at skulle have sagt, hvad man har på væggene.
